Behandlingsprincipper adrenalin

Der anbefales behandling med adrenalin intramuskulært, aldrig intravenøst, da det terapeutiske vindue for adrenalin er meget snævert. Intravenøs behandling kræver fortynding og kendskab til de rette doser, og der er stor risiko for overdosering. Intravenøs adrenalin har derfor ingen plads i behandling af anafylaksi udenfor hospital. Inhalation adrenalin kan bruges som supplement til i.m. adrenalin ved øvre luftvejssymptomer. Dette er dog sjældent muligt i almen praksis. Ved intramuskulær administration af adrenalin ses overdosering stort set aldrig ved brug af de anbefalede doser:

• Voksne 0,3 mg i.m., evt. gentaget
• Børn 0,15 mg i.m., evt. gentaget

Hvis der er tvivl om diagnosen, er det derfor bedre at give adrenalin i.m. én gang for meget end én gang for lidt! Adrenalin administreres dybt i.m. lateralt på låret, og ved brug af adrenalinautoinjektor kan det gives igennem tøj. Derfor skal der ikke bruges unødig tid på at fjerne fx bukser først.

Brug af adrenalin ved anafylaksi har mange positive effekter:

• Airway
  • Reducerer hævelse
   
• Breathing
  • Dilaterer bronkier og bedrer astmasymptomer
   
• Circulation
  • Kontraherer arterioler og bedrer blodtrykket
  • Øger hjerterytmen (men kun hvis ikke høj i forvejen)
  • Øger hjertets kontraktionsevne

Der er ingen absolutte kontraindikationer for anvendelsen af adrenalin i.m. og det er også førstevalg til behandling af anafylaksi hos gravide. Adrenalin findes både som ampul med injektionsvæske 1 mg/mL, som man selv skal trække op og dosere, og som adrenalinautoinjektor, der indeholder den rette dosis til hhv. behandling af voksne og børn. Begge administrationsformer er ligeværdige i effekt. Risiko for fejldosering er elimineret ved brug af autoinjektor, som også kan administreres hurtigere. Til gengæld er prisen på autoinjektorer væsentligt højere. Der er tre auto-injektorer på det danske marked: Epipen® og Jext® som begge fås i 0,3 mg til voksne og 0,15 mg til børn. Emerade® findes i 0,15, 0,3 og 0,5 mg og denne har desuden en længere nål. Der er ikke publiceret litteratur, som kan understøtte brug af ét device over et andet. Der er forskel på autoinjektorerne ift. håndtering, så det er en god ide at gøre sig bekendt med de forskellige devices (se også afsnit om organisation i almen praksis). Bivirkningsprofilen for 0,3 mg er god og denne dosis er gennemprøvet igennem mange år over hele verden. Da 0,3 mg ofte er tilstrækkelig og bivirkningsprofilen for 0,5 mg ikke er ligeså velbeskrevet, er anbefalingen i Dansk Selskab for Allergologis nationale behandlingsvejledning 0,3 mg, som kan gentages ved manglende effekt [1, 2]. Når allergi er bekræftet, ordineres oftest to autoinjektorer til patienter. Patienterne anbefales primært at bære to autoinjektorer, når de er på rejser eller opholder sig, hvor der er stor afstand til akutberedskab. 

Kilde: Rationel Farmakoterapi maj 2021 og Ugeskr Læger 2020;182:V07200537

02-09-2023 Peter Mønsted