Metatarsfraktur DS93.3
1. Metatars
: Opstår som regel ved større direkte traumer.

Udislocerede
frakturer behandlet med ROM-Walker i 6 uger med røntgenkontrol af frakturstilling efter 2 uger og helingskontrol ved behandlingsafslutning. Ingen belastning de første 3 – 4 uger.
Dislocerede frakturer, specielt hvis de går ind i grundleddet, skal konf med mellemvagt/traumevagt.

2. – 4. metatars
: Er sjældne.
Udislocerede
frakturer behandles med Rom-Walker i 6 uger(subcapitale frakturer evt kun 3-4 uger) med røntgenkontrol af frakturstilling efter 2 uger og helingskontrol efter behandlingsafslutning. Ingen belastning de første 3 – 4 uger.
Dislocerede
metatarsalfrakturer bør osteosynteres ved forskydninger over ½ knoglebredde, eller ved større vinkling af subcapitale frakturer. Konf med mellemvagt/traumevagt.
5. metatars
Zoneinddeling


1: Avulsionsfraktur 2: Jones fraktur 3: Diafysær fraktur
Behandling:
Zone I: Avulsionsfraktur, kan behandles med støttebind, Tensoplast bandage (berider bandage) eller Walker alt efter hvor mange smerter der er. Må støtte indtil smertegrænsen. Heler ofte i løbet af 4-5 uger. Kan afsluttes hos egen læge.

Zone 2:
“Jones fraktur”
Øget risiko for dårlig heling/ pseudoartrose. Primært gips eller Rom-Walker skygge belastning i 6-8 uger, derefter ambulant kontrol med røntgen mhp heling.
Ved væsentlig forskydning eller komminut fraktur, specielt ved meget aktive personer / sportsfolk bør subakut osteosyntese overvejes. Konf med mellem-/traumevagt.

Zone 3:
Diafysære og subcapitale
Frakturer behandles som 2. – 4. metatars. Specielt vinkling i sideplan skal konfereres med mellem-/traumevagt.

Stress fraktur
Kan forekomme især hos sportsfolk (løbere, dansere). Skal immobiliseres, men har lang helingstid, op til 3 mdr.

25-02-2024 Peter Mønsted