Lokalanalgetika til injektion. |
Lokalanalgetika anvendes til overfladeanalgesi (hud, mukøse membraner, konjunktiva, trommehinde), infiltrationsanalgesi, perifer nerveblokade samt epidural- og spinalanalgesi. Lokalanalgetikas virkningsmekanisme er beskrevet under Lokalanalgetika. Lokalanalgetikas nerveblokerende potens er associeret med molekylvægt og lipidopløselighed. Bivirkninger Bivirkninger til lokalanalgetika forekommer sjældent. Typiske bivirkninger er cerebrale og kardiovaskulære: Svimmelhed, døsighed, indre uro, konfusion, tågesyn, talebesvær, eufori, kvalme, kramper og bevidstløshed samt bradykardi, takykardi, overledningsblok, hypotension og urinretention. De cerebrale bivirkninger debuterer før de kardiovaskulære. Det typiske initiale symptom på overdosering er metalsmag. Langt den hyppigste årsag til systemisk toksicitet er fejlagtig intravenøs indgift af store doser lokalanalgetika. Lidocain absorberes hurtigt med risiko for høje blodkoncentrationer med systempåvirkning. Absorptionshastigheden kan reduceres ved adjuvering med adrenalin. Articain tilhører amidgruppen, men indeholder tillige en estergruppe og hydrolyseres derfor hurtigt til en inaktiv metabolit, hvorfor risikoen for systemisk toksicitet er lavere end for andre lokalanalgetika med amidbinding. Der er beskrevet neurotoksicitet af articain. Bupivacain har en øget kardiovaskulær toksicitet i forhold til lidocain med risiko for arytmier på grund af “re-entry”-fænomener og kardiovaskulær kollaps. Kardiovaskulær kollaps pga. toksisk effekt af bupivacain er ofte behandlingsrefraktær. Intravenøs fedtemulsion (Intralipid) kan være livreddende. Den kardiovaskulære toksicitet af ropivacain er lavere (ca. 50%) sammenlignet med ækvipotente doser af de øvrige lokalanæstetika. Prilocain giver i høje doser (>500 mg) forbigående methæmoglobinæmi. |
Toksisk dosis afhænger af typen af lokalanalgetika og vaskulariseringen på injektionsstedet. Vejledende maksimale doser fremgår nedenfor |
Lokalanalgetika | Maksimal dosis mg/kg |
Lidocain | 4,0 |
lidocain med adrenalin | 7,0 |
Mepivacain | 4,0 |
Mepivacain med adrenalin | 7,0 |
Ropivacain | 4,0 |
Bupivacain | 2,5 |
Bupivacain med adrenalin | 3,5 |
Kilde: Kapitel 8, Regional analgesi, Rasmussen LS og Steinmetz J (red. Anæstesi 5. Udgave, 1. oplag). |
Lokalanalgetikas nerveblokerende potens er associeret med molekylvægt og lipidopløselighed.
Relativ potens af lokalanalgetika | |
Bupivacain | 4 |
Lidocain | 1 |
Mepivacain | 1 |
Prilocain | 1 |
Ropivacain | 3-4 |
Tabel 1: Farmakokinetiske og -dynamiske parametre for amidlokalanalgetika
t½ (t) | Cl (l/min.) | V d,ss (l) | F (%) | Anslagstid i.f.t. lidokain | varighed (min.) | |
---|---|---|---|---|---|---|
Articain | 0,3 | 1,7 | 95 | 1,0 | 45-240 | |
Lidocain | 1,5 | 1,0 | 91 | 60 | 1,0 | 60-120 |
Mepivacain | 1,9 | 0,8 | 84 | 77 | 1,0 | 90-180 |
Prilocain | 1,5 | 2,4 | 191 | 55 | 1,0 | 60-120 |
Bupivacain | 2,7 | 0,6 | 73 | 95 | 1,5 | 240-480 |
Ropivacain | 2,0 | 0,7 | 59 | 94 | 1,5 | 240-480 |
t½, Cl, Vd,ss og F angiver henholdsvis terminal halveringstid, total eliminationsclearance, fordelingsrum ved ligevægt og plasmaproteinbindingen. Virkningsvarigheden er angivet efter epidural administration i sædvanligvis anvendte doser. Kilde: Bonde J et al. Ugeskr Læger 155/38:1993, s. 3041-48 (5014). |