Definition

  • Pneumothorax, ansamling af luft i pleurahulen. herved ophæves det normalt negative tryk, hvilket fører til kollaps af lungevævet.
  • Hæmothorax, ansamling af blod i pleurahulen

Symptomer

  • dyspnø
  • stingsmerter
  • hoste

Op mod 10% af patienter med primær, spontan PTX har ingen symptomer.

Patienter med sekundær spontan PTX har ofte udtalte symptomer.

Objektivt

  • cyanose
  • hyperresonans
  • ensidig ophævet/svækket respirationslyd
  • asymmetrisk thoraxbevægelse
  • kardiovaskulært shock

Parakliniske fund

  • A-punktur: hypoxi specielt ved sekundær PTX.
  • Rtg. af thorax: stiller diagnosen
  • CT af thorax: stiller diagnosen og afslører behandlingskrævende blærer(bullae).
  • Evt UL af thorax. (LUS)

Behandling

1. Spontan kappepneumothorax < 3 cm:

Apikal kappepneumothorax på max 3 cm, og som ikke går hele vejen ned til diafragma.

Er patienten upåvirket med normal saturation, puls og respiration, tages der nyt røntgen af thorax 6 timer senere. Er røntgen af thorax uændret og patienten vedvarende stabil og upåvirket, kan patienten sendes hjem.

Patienten skal have tid i Akut Dagklinik efter 4-5 dage med nyt røntgen af thorax. Patienten skal følges i Akut Dagklinik til lungen er helt udfoldet. Patienten skal informeres om at henvende sig straks i skadestuen, hvis der opstår respiratoriske symptomer.

2. Spontan pneumothorax > 3 cm og alle traumatiske pneumo/hæmothorax uanset størrelse:

Der skal anlægges et pleuradræn.

På AUH er gældende praksis: Ortopædkirurger lægger pleuradræn på traumestuen medmindre der er udløst udvidet traumekald og der er en thoraxkirurg på stuen- Ortopædkirurger lægger pleuradræn på nogle traumatisk udløste pleuradræn i skadestuen medens thoraxkirurger lægger på andre, det har givet anledning til konflikter- Thorakskirurger lægger pleurdræn i resten af huset.- I Nord assisteres af OP sygeplejersker fra Nord, i Øst og Syd assisteres fra Øst.

Trykpneumothorax er en diagnose som stilles klinisk med hurtig udvikling af lavt blodtryk, hurtig svag puls og halsvenestase og cyanose.

Kan ikke afvente udredning,men kræver akut intervention, bestående af anlæggelse af tykt venflon i 2. interkostalrum, midtklavikulært; herefter anlægges konventionelt dræn.

Se Procedure for Trykpneumothorax.

Diagnosekoder

Pneumothorax DS 270

Hæmothorax DS 271

Pneumo- Hæmothorax DS 272