Mønsteds Skadestue Kompendium
Er ikke en juridisk gældende instruks i din afdeling, men blot en generel vejledning. I tvivlstilfælde skal man altid konferere med en mere erfaren kollega.
Det er primært udarbejdet i henhold til de gældende behandlings instrukser i e-dok under AUH og i samarbejde med de kliniske afdelinger på AUH, der har tilknytning til Skadestuen i Akutafdelingen.
Mange af disse beh. vejl. er gældende for skader i almindelighed. Man skal altid sikre sig, at de ikke strider mod de gældende beh. principper i den afdeling man arbejder i. Der er også andre forskellige procedurer og hjælp til arbejdet i en skadestue.
Kompendiet har til hensigt at vejlede yngre læger i skadestuearbejdet og opstarte den initielle behandling. Skrevet kort og præcise og giver således ikke brugeren dybere indsigt i skadens behandling end den umiddelbart nødvendige.
Kompendiet orienterer om de generelle behandlingstiltag, men ofte er det virkelige billede mere broget, og i tvivlstilfælde bør den yngre læge søge råd hos den mere erfarne kollega.
De mest almindelige skader er inkluderet i dette kompendium, men den er ikke komplet dækkende for de skader, man kan støde på i skadestuen. Såfremt brugerne oplever mangler i indholdet eller har forslag til forbedringer modtages gerne skriftlig/mundtlig henvendelse herom.
Peter Mønsted mail: p.moensted@gmail.com